Om JR Tool
Vores produkter
Hos JR Tool er vi specialister i præcisionsværktøj til spåntagende bearbejdning, med særligt fokus på indstik, afstik og not-bearbejdning. Vi tilbyder et bredt og teknisk stærkt sortiment, der spænder over 30.000 varenumre, der dækker alt fra standardløsninger til skræddersyede specialværktøjer.
Vi arbejder målrettet med fin- og mikrobearbejdning og samarbejder med nogle af branchens mest anerkendte producenter. Det betyder, at vi kan levere teknologisk avancerede løsninger, som er tilpasset din produktion.
Det handler ikke kun om værktøjet i sig selv, men om hvordan det bruges. Derfor kombinerer vi kvalitetsprodukter med teknisk rådgivning og tæt samarbejde. Vi besøger dig gerne, gennemgår dine processer og finder den løsning, der skaber mest værdi.


Værktøjer, der skaber vækst
Hos JR Tool handler det ikke kun om at levere værktøj, det handler om at løfte hele din produktion. Med de rette løsninger, den rigtige rådgivning og et skarpt øje for detaljen hjælper vi dig at reducere cyklustider, forlænge levetid og øge driftssikkerheden.
Vi bringer 20+ års erfaring i spil, hver gang vi rådgiver dig og vi ved, at den mindste justering kan gøre en mærkbar forskel i hverdagen. Vejen til vækst går gennem præcision, stabilitet og teknologisk overblik. Vi leverer det hele.
Kvalitet - ned til sidste detalje
I en branche, hvor selv en brøkdel af en millimeter kan gøre forskellen, er der ingen genveje til kvalitet. Hos JR Tool er kvalitet ikke kun et spørgsmål om materialer - det er en filosofi, vi arbejder efter hver dag.
Vi leverer værktøjer og løsninger, der holder længere, arbejder skarpere og bidrager direkte til stabile processer og færre driftsstop. Men kvalitet handler også om mennesker. Du mærker den i vores rådgivning, ærlighed og evne til at finde den løsning, der rent faktisk virker.


Service er vores skarpeste værktøj
Godt værktøj er vigtigt, men uden god service er det bare metal. Hos JR Tool ser vi service som det vigtigste vi tilbyder, og den starter altid med at lytte.
Vi tror på ærlig og teknisk kompetent rådgivning. Derfor lærer vi din produktion at kende, stiller de rigtige spørgsmål og følger op, når det gælder. Vores team er tilgængeligt, fagligt funderet og klar til at handle hurtigt uanset om du mangler sparring, reservedele eller løsninger på et akut problem.
Tæt på dig - hver dag
Hos JR Tool er vi aldrig længere væk end et opkald. Med base i Vejle og dag-til-dag levering over hele Danmark er vi tæt på, både fysisk og fagligt.
Vi ved, at din produktion ikke venter. Derfor har vi eget lager, er selv ude hos kunderne og kender forholdene ude på gulvet. Det betyder hurtige svar, ærlig sparring og løsninger der virker i virkeligheden. Ikke fra distancen - men tæt på dig.


Samarbejdspartnere
JR Tool samarbejder med nøje udvalgte leverandører, der deler vores fokus på kvalitet og innovation. Som eksklusiv dansk forhandler af tyske HORN sikrer vi, at du får adgang til markedets mest avancerede præcisionsværktøjer.
Vores tætte relationer med producenter og leverandører betyder hurtige leverancer, skræddersyede løsninger og en konstant udvikling af vores sortiment. Alt sammen til gavn for din produktion.
Vi støtter familier med kræftramte børn
Hos JR Tool tror vi på, at ansvar rækker ud over forretning. Bag tallene og hverdagen findes familier, der kæmper deres livs kamp. Derfor støtter vi familier med kræftramte børn - fordi vi ønsker at bidrage med mere end bare værktøj. Det er vores måde at tage socialt ansvar og bidrage til håb, styrke og støtte, når livet er allerværst.

